Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2005
Kunst som branche - paradoks eller virkelighed
Kan kunstnerne komme uden om pengene? Hele verden er åben - og den er til salg.
CulturCronik:
Af Lars Svanholm
Første scene består af undertegnedes dagligstue på en almindelig halvkølig formiddag. Jeg sidder over kaffen med en bekendt, som er én af utallige repræsentanter for det efterhånden omfattende segment af gallerister i Danmark.
Samtalens omdrejningspunkt består i det komplicerede i at skabe en tilfredsstillende indtjening som billedkunstner, hvilket giver anledning til en diskussion, om hvorvidt det overhovedet er relevant for kunstneren at gøre sig disse overvejelser. Min bekendte prøver ihærdigt at overbevise mig om, at man også som kunstner er nødt til at se kunstverdenen som en helhed - og dermed som en branche.
Disse argumenter gør mig en smule forstemt, da det kunstneriske aktiv i mit tilfælde går ud på at skabe nogle forsvarlige arbejder. Ikke at frembringe kommercielt tilpassede produkter med omsætning for øje. Afslutningsvis udbryder galleristen, at selv ikke jeg kan komme uden om det merkantile element i hele sammenhængen. Jeg afviser påstanden på grundlag af min kunstneriske integritet. Diskussionen ender - som så mange tilsvarende - uafklaret.
Erhvervslivet er nødvendigt
I anden scene befinder jeg mig i Silkeborgs nye musikteater, som en storsponsor har indøvet indflydelse til at få opkaldt efter sin virksomhed. En kollega har af samme årsag boycottet arrangementet, som præsenterer multikunstneren Ingvar Cronhammar, der fortæller om sit samarbejde med diverse erhvervsvirksomheder og håndværksmestre. Et nødvendigt samarbejde, da Cronhammars værker ikke lader sig fremstille af en enkelt person, som - efter eget udsagn - ikke er i stand til at slå en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.
Nu får samtalen fra første scene en ny dimension. Vi befinder os ikke i en rationel verden, hvor det overordnede formål er at skabe en økonomisk profitabel virksomhed. Alligevel er der paralleller, da kunstnerens samarbejdspartnere i høj grad er fundamenteret i et princip, der som hovedformål skal give omsætning og overskud.
Uanset hvilket medie man som kunstner har valgt at udtrykke sig igennem, er der naturligvis flere problemer, der skal løses. Vel at mærke problemer, som ikke er forankret i den konkrete fremstillingsproces. Det er nødvendigt med forskelllige former for remedier, som koster penge. Disse effekter indkøbes i specialforretninger, der som førnævnte multikunstners entreprenører, er afhængige af en omsætning, hvilket indlysende bringer os i berøring med forretningsverdenen. Blot én af adskillige kontakter med erhvervslivet, som er nødvendige.
I den anden ende af produktionsforløbet står man med en række færdige arbejder, som man kan vælge at udstille - og måske sælge; eller blot placere i et hjørne af værkstedet, indtil pladsen er så trang, at man må bortskaffe dem på anden vis. Uanset hvad man vælger, har én eller flere kommercielle institutioner været indblandet i processen. En kendsgerning.
Kunstneren er igen alene
Sceneskift! Vi befinder os på værkstedet en tidlig morgen. Dagens aviser er hastigt gennemlæst. Et krus halvfyldt med kaffe, der er ved at blive lunken, bliver glemt til fordel for et halvstort, halvfærdigt, helproblematisk maleri på staffeliet. Det er forfærdeligt rodet. Kompositionen er usammenhængende. Jeg beslutter at "rydde op" på billedfladen med en dæmpet rød, blandet af cadmiumrød og en anelse terra verde - grøn jord. En sikker genvej til omsætning. Lysner hist og pist med en lettere kridtet gul. Dæmper på strategiske steder med en kølig grå. Sådan!!! En sikker sællert.
Blot er maleriet et udynamisk vidnesbyrd på fravær af engagement. Jeg trykker nogle komplimentærfarver ud over de rolige flader, således at billedet igen begynder at sitre. Får sit nødvendige liv tilbage. Blot ærgeligt at det ikke længere matcher tidens tapetmode. Borte er galleristens teorier og multikunstnerens entrepriser. Kunstneren er igen alene - uden at være ensom. Hele verden har jo netop åbenbaret sig foran ham. Og den er til salg.
